Petersborg's Seniorita er i december 2009 solgt til familien Badstue.  Vi glæder os til at følge Maria og Seniorita og ønsker held og lykke.

Seniorita er fra 2005. Hun er en yderst feminin, harmonisk og udtryksfuld hoppe med tre særdeles gode gangarter.  Seniorita er efter Sunny-Boy (efter Sandro Hit). Sunny-Boy's mor Fantastica er helsøster til Don Schufro's mor (som er efter Donnerhall), så her har vi en hoppe med blod fra noget af det ypperste inden for dressuravlen. Seniorita's mor Sylvia Light bidrager med to danske elitehingste i blodbanerne på denne dejlige hoppe. Morfar er Midt-West Ibi-Light og mormor's far er Aleksander. Så også på morsiden findes præstationsafstamning med dressuren i højsæde. Seniorita bevæger sig med dejlig elasticitet og energi i både trav og galop, laver flotte øgninger samt er smidig og har god bagbensaktion.

Det bliver meget spændende at følge hende's uddannelse som dressurhest, nu hvor vi har set hvor fint hendes halvstorebror har udviklet sig (Petersborg's De Luxe). Hendes halvlillesøster Suleima er nu også tilredet og er ligeledes yderst ridelig og velgående.

Via følgende link til Stutteri Gørklintgård kan man finde mere information om Sunny-Boy som både var far til årets bedste 2-års hoppe i DV i 2006 samt også er far til Sting, som blev kåret og præmieret i DV i 2007. Endvidere har Sunny-Boy ind til videre i hvert fald 14 kårede sønner i Tyskland, hvoraf flere er præmiehingste. 

Seniorita blev den 20. september 2009 kåret i Hovedstambogen ved brugskåringen i forbindelse med Egnethedstesten i region 1, og hun blev oprangeret som den 3. bedste hoppe. Seniorita aflagde endvidere en meget flot rideprøve med 8 i gennemsnit, og blev placeret som nummer 5 i Egenthedstesten. Seniorita blev flot fremvist af Julie Lind Rasmussen både ved eksteriørkåringen samt under rideprøven. Se video fra Egnethedstesten her: Video-link



PETERSBORG'S SENIORITA
e. Sunny Boy / Midt-West Ibi-Light
Petersborg
© Copyright by Petersborg