KATRINE GROOT
Rytteren:
Jeg er 16 år og har boet på Petersborg hele mit liv - en stor del af det er brugt i ridehuset! Jeg har redet siden jeg var 2½ år, og jeg begyndte med at ride stævner, da jeg var ganske lille. Siden har jeg redet landsstævner for pony, hvor jeg blandt andet har deltaget i Ecco Cup. På Højgårds Boli blev jeg nr. 3 i finalen til Ecco Cup i 2011 og i 2012 repræsenterede jeg Danmark til de Nordiske Mesterskaber i Finland, hvor jeg vandt sølv individuelt og guld for hold med Boli. Læs om turen med Boli til Finland her: Ridehesten Junior

Overgangen til kat. 1 ponyerne blev ikke helt som forventet. (Se artikel om min overgang fra kat. 2 til kat. 1 pony på Ridehesten Junior her: Ridehesten Junior). Jeg fik to dejlige men uerfarne ponyer, og i takt med at jeg fik dem uddannet, så voksede jeg fra dem. Men jeg fik da uddannet og kvalificeret i alt tre kat. 1 ponyer til landsstævner. Nu er jeg heldig at have to dejlige heste, som jeg selv er i gang med at uddanne. Petersborgs Sambuca er en hest vi selv har avlet. Han er en hest der er lidt sent udviklet, men jeg forventer mig meget af ham. 6 årige Figaro har jeg købt hos familien Merrald, og da jeg fik ham, havde han kun gået et enkelt stævne samt 5 års championat. Figaro er en fantastisk kammerat og jeg elsker at arbejde med ham hver evig eneste dag. Vi har redet en del LA-klasser og har startet to gange i LA5, som vi vandt. Nu er vi i gang med at gøre Figaro klar til MB-klasserne. Målet er at komme ud og ride junior og Ecco i 2016.

Min daglige træner er Katrine Kraglund, og jeg træner også jævnligt hos Vibeke Degn Andersen. Vi bor tæt på skoven, og jeg elsker en skovtur med ponyerne, når de skal have fri for dressuren. Til afveksling rider jeg også bomtræning og springer lidt små spring. Jeg går i 9. klasse på privatskolen Per Gyrum, og desuden går jeg i fitness center og så elsker jeg at stå på ski.

Hvad er mine mål:
Jeg er desværre meget tidligt blevet for lang til at ride pony. Nu er jeg i gang med at få en masse erfaring på hest. Mine heste er unge og uerfarne, men jeg synes det er en spændende og ærefuld opgave, selv at uddanne og præge hestene. Jeg glæder mig til at vi er klar til at komme ud og ride med de andre juniorryttere til Ecco Cup og lignende. Mit håber er, at vi kan deltage i Ecco Cup i løbet af 2016, men da jeg jo ikke er så gammel, har jeg ikke travlt, selvom jeg savner lidt at ride sammen med jævnaldrende. Overordnet set er mit mål at jeg udvikler min ridning og mig selv sammen med mine heste. Jeg synes, at jeg gør fremskridt, og det gør hestene også. Så jeg holder fokus på de fremskridt der er i det daglige arbejde, og så håber jeg det bærer frugt så jeg kan gøre det godt i det nye år med begge mine heste.

Heste:
I februar 2013 fik vi vores hjemmeavlede Sambuca hjem til Petersborg. Sambuca er efter Samarant/Calypso II.  Sambuca var 6 år gammel, da han kom hjem til os igen, men han var ikke redet i lang tid, og derfor er han heller ikke alderssvarende uddannet.  Han er en fantastisk ridehest. Hans bevægelse og temperament er helt i top, og jeg nyder at arbejde med ham. Vi har nu redet en del stævner på LA niveau, hvor Sambuca har været særdeles eksemplarisk, selvom han har meget at lære. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med Sambuca, og jeg føler, at jeg har fundet et rigtig godt match i ham! I marts 2015 fik jeg Figaro. Figaro blev købt fra familien Merrald. Figaro havde gået et enkelt stævne og championat som 5 års, men ellers var han en uerfaren ung hest, da jeg fik ham. Figaro er efter Florencio og danske Midt-West Ibilight. Han har det mest fantastiske temperament. Sammen har vi nu redet en del LA-klasser og fører Distrikt 1's dressurchampionat 2015. Vi er begyndt at arbejde med MB-øvelserne, og derfor rider vi ikke så mange stævner lige nu. De sidste stævner har vi redet LA5, som vi har vundet. Ud over Figaro og Sambuca har jeg et par unge plage ventende i kulissen, som vi selv har opdrættet. En efter Sezuan og en efter Blue Hors First Choice.

Hvad har jeg opnået som ponyrytter:
Som ponyrytter er jeg taknemmelig over, at have prøvet at ride Nordisk Mesterskab og vinde medaljer til Danmark. Det var en drøm jeg havde helt fra lille af - og med Boli lykkedes det. Tiden med Boli var "the time of my life".  På kat. 1 ponyer har jeg opnået at uddanne unge og uerfarne ponyer til FEI-niveau. I 2013 har jeg været heldig at have Holmlunds Lord Colwyn stillet til rådighed og med ham opnåede jeg både kvalifikation til landsstævner samt utallige sejre og placeringer i FEI-klasserne til C- og B-stævner. Med Choco og Cover Boy har jeg sejre og placeringer på C-niveau, og alle tre ponyer har jeg selv formet og gjort til B-ponyer.

Videolinks:

Katrine og Churchill's første kür, Ecco Kolding 13. maj 2012: Videolink

Katrine og Boli til Ecco Kvalifikation på Vilhelmsborg 2012: Videolink

Katrine og Churchill til landsstævne på Vilhelmsborg 2012, hvor de vinder PRI: Videolink

Katrine og Højgårds Boli rider for første gang kür ved Ecco-Cup kvalifikationen i Sundeved,  den 2. oktober 2011: Videolink

Katrine og Højgårds Boli rider PRM ved landsstævnet i Hjallerup, juli 2011: Videolink

Katrine og Churchill i deres første PRM og til deres første landsstævne, oktober 2011: Videolink

Katrine og Churchill ved første distriktsstævne i Hillerød, LA2, den 9. oktober 2010: Videolink

Katrine og Churchill til 6-års kvalifikationsstævne i DSP, hvor de vinder: Videolink


Petersborg
© Copyright by Petersborg
Katrine og Boli nr. 3 ved Ecco Finalen 2011
Katrine og Boli nr. 2 ved 1. Ecco kvalifikation på Vilhelmsborg, 2012
Katrine og Boli, nr. 6 ved DM 2011
Katrine og Boli, nr. 6 ved DM 2011
"Gamle billeder"
Karine og Boli vinder hold guld til Danmark og individuelt sølv ved Nordisk Mesterskab i Finland, 2012
Tak til Katrine's sponsorer ved NM i Finland:
SPONSORER:
21 64 02 59
FS Cover Boy
Katrine og Bækkeskovens Helicon
Katrine og Nørlunds Magic Boy
Petersborg's Sambuca
Choco L'Amour
Choco L'Amour
Figaro